Fysio-Pilates

Fysio-Pilates er en særlig træningsform, hvor man har fokus på den dybe stabilitetsmuskulatur.

Det er en trænings- og behandlingsform, der tager hensyn til dårlig ryg/nakke/knæ osv. og som kan tilpasses til den enkelte patient.

Hos FysioDanmark, Østerbro Fysioterapi instruerer vi i Fysio-pilates med fysioterapeutiske øjne, således at der tages hensyn til patienternes skavanker samt individuelle behov.

Formålet med træningen er at styrke kroppens stabiliserende muskler. Desuden lærer udøveren, at bevæge sig økonomisk og hensigtsmæssigt i forhold til belastning på kroppens led, muskler, knogler og andre strukturer. Alt sammen med fokus på vejrtrækning, som mindsker både fysisk og psykisk stress.

Et af målene med træningen er også, at deltagerne bliver fortrolige med øvelserne, så de kan udføre dem hjemme.

For at deltage på holdet skal du have en tid hos en af klinikkens pilates-fysioterapeuter med henblik på visitering.

Pris er alm. holdtakst i følge gældende overenskomst.

Ved spørgsmål: Kontakt Mette Justesen, Gitte Bluhme Rieck eller Katrine

 

Tidspunkter:
Mandag 18.30-19.15, 19.20-20.05 (instruktør: Gitte)

Tirsdag: 17.00-17.50 (instruktør: Katrine)

Onsdag 8.00-8.50, 9.00-9.50, 10.00-10.50 (instruktør: Mette)

Torsdag: 7.00-7.50 (instruktør: Gitte)

Torsdag 17.00-17.50 (instruktør: Katrine)

Disse kan ændre sig, men man kan også kigge på holdplanen.