Til dit første besøg skal du huske:

Dit sygesikringskort

Et lagen, såfremt du ikke vil købe et (det koster 20 kr.)

Din henvisning må ikke være over 2 mdr gammel når du starter behandlingen, såfremt du skal have sygesikringstilskud. Henvisningen skal din læge lægge ud på nettet.

Skal din forsikring betale for dine behandlinger, skal du have styr på det inden du kommer. Ved nogle forsikringstyper skal du også have en bestemt behandler.

Vi booker patienter i ½ times intervaller. Dette betyder dog ikke at du kan forvente en halv times behandling. I behandlingen indgår blandt andet interview, journalføring, planlægning af fremtidige tider. Når man har en tid ved en fysioterapeut er det ikke en tidsbestemt behandlingstid. En behandling kan vare 5-10- eller 20 minutter. Dette er en faglig vurdering som laves af fysioterapeuten, der afgør hvor meget behandling, du skal have.