PERSONDATAPOLITIK FOR PATIENTBEHANDLING VED

FYSIODANMARK ØSTERBRO FYSIOTERAPI

 

Velkommen som patient på FysioDanmark Østerbro Fysioterapi, Serridlevvej 2 A 2 sal, Kontakt@oestfys.dk. I forbindelse med dine behandlinger her på klinikken er det nødvendigt, at vi noterer og behandler oplysninger om dig.

 

1. Hvilke oplysninger behandler vi?

I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige forhold til brug for den journalførelse, som vi efter sundhedslovgivningen har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).

Udover de helbredsoplysninger vi selv noterer om dig, kan vi modtage helbredsoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. din læge, efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9.

Oplysningerne anvendes til brug for en god og sikker behandling af dig og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.

Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.

Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7].

[Vi kan også anvende dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af nyhedsbreve eller andre markedsføringsmæssige tiltag. I så fald indhenter vi først dit samtykke. Denne anvendelse sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1].]

2. Videregivelse af oplysninger

Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold, men hvis det er nødvendigt, kan vi udveksle dine helbredsoplysninger internt blandt vort personale.

Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke. I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9.

De oplysninger vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din region eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen til den, der skal betale.

 

4.Hvor længe opbevares oplysningerne?

Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen, jf. journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.

Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.

5. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne

Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registeret om dig, ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.

For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du har ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.

6. Klage

Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan findes styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk

UTILSIGTET HÆNDELSE:
Hvad er en utilsigtet hændelse?

En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. En utilsigtet hændelse kan kendes ved, at man som patient eller pårørende tænker:

’Det, der skete her, burde ikke være sket. Det indebærer en risiko eller har betydning for mig eller min pårørendes behandling. Jeg vil være sikker på, at fagfolkene lærer af denne fejl, både på det aktuelle behandlingssted og generelt i sundhedsvæsenet’.

Hændelsen er utilsigtet, fordi de fagfolk, der er involveret ikke har til hensigt at skade andre. De vil tværtimod gerne være hændelsen foruden. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.

Du kan læse mere om utilsigtede hændelser her

Du kan anmelde utilsigtede hændelser her.

KLAGE OVER SUNDHEDSFAGLIG BEHANDLING

Du kan klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du er utilfreds med sundhedsfaglig behandling

Du kan læse mere om patientklager på Styrelsen for patientklagers hjemmeside 

Du kan indsende klage over sundhedsfaglig behandling her

PATIENTERSTATNINGEN:

Patienterstatningen behandler erstatningskrav fra patienter, der er kommet til skade i forbindelse med behandling på fx et hospital, hos egen læge eller som følge af bivirkninger efter et lægemiddel. Patienterstatningen erstatter skader og dødsfald, der sker som følge af behandling, manglende behandling eller for sen behandling. De erstatter også følgerne af skadelige bivirkninger, der skyldes et lægemiddel. Patienterstatningen kan kun erstatte økonomiske tab og give godtgørelse for svie og smerte og/eller varigt mén.

Du kan se mere om patienterstatningen og anmelde skade her.

STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED:

FysioDanmark Østerbro Fysioterapi havde besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed 1/11-2017. Tilsynet var en del af en stikprøvekontrol af fysioterapiklinikker.

Klinikken fik ingen anmærkninger

Rapporten fra tilsynet kan i sin helhed ses