BeActivated
Hvad er BeActivated?
BeActivated er muskel-aktiveringsteknikker systematiseret og udviklet af den sydafrikanske fysioterapeut Douglas Heel (www.douglasheel.com).
Ifølge Douglas Heel har kroppen 2 hoved-prioriteringer for at kunne overleve. Vi skal som mennesker trække vejret , og vi skal kunne bevæge os for at skaffe os føde eller kunne flygte fra vores fjender. For at opretholde disse evner vil kroppen ofre hvad som helst. Hvis vores primære muskler ikke fungerer optimalt, vil kroppen altid finde alternative måder at kompensere på. Disse kompensations-mønstre holder personen i live, men vil med tiden føre til smerter og skader.
Hvordan foregår undersøgelse og behandling?
Hvis du bliver behandlet med Be-Activatedprincipper vil fysioterapeuten kortlægge dine kompensations-mønstre via muskel-tests, hvor specifikke muskler testes for deres modstand, styrke og fleksibilitet. Når dine kompensationsmønstre er blevet kortlagt vil fysioterapeuten aktivere de svage muskler gennem masserende tryk på specifikke muskelpunkter.
Du kan forvente, at der er øjeblikkelig effekt i form af øget muskelstyrke og øget fleksibilitet. Du vil føle en mærkbar positiv ændring i kroppen. Målet er, at du kommer ud af dit kompensatoriske mønster, og at din krop lærer at bruge de primære muskler igen, og herved fjerne dine gener.
Patienter behandlet efter BeActivated-metoden vil blive instrueret i relevante selv-aktiveringsteknikker til hjemmebrug, hvormed de kan fortsætte behandlingen selv og vedligeholde de gode resultater.
Hvem kan få gavn af BeActivated?
BeActivated kan bruges til alle patienter i alle aldre med smerter og skader, både akutte såvel som mere langvarige problemer.
Denne behandlingsfilosofi og tilgang er velegnet til:
- Hovedpine
- Nakke og skulder problemer
- Lændesmerter
- Bækkensmerter (også til gravide)
- Knæ- og hofte-problemer
- Fod- og ankel-problemer
- Præstations-fremme inden for sport
- Behandling af fysisk- og mental-stress hos den kroniske smerte-patient
Kilde: www.beactivated.dk