Hvad er psykoterapi?
Psykoterapi er samtaleterapi, hvor du i samarbejde med en terapeut får indsigt i dine psykiske udfordringer og redskaber til at håndtere dem. Målet er at skabe forståelse for de mekanismer og mønstre, der ligger bag dine symptomer – og herfra skabe nye muligheder i hverdagen.
Du kan læse mere om psykoterapi generelt på psykoterapeutforeningen.dk.
Typiske temaer i psykoterapi:
- Stress og udbrændthed
- Angst og uro
- Sorg og livskriser
- Lavt selvværd
- Relationer og identitet
- Mangel på retning og livsglæde
Forløbets længde tilpasses dig – nogle har gavn af få samtaler, andre af et længere forløb.